Tredje uge i Kathmandu + weekend i Dhulikel

Her kommer langt om længe update på vores seneste oplevelser i Nepal, efter en uge med blandende fornøjelser 😉 ..

Ugen startede ud mandag D. 13/2 med videre arbejde på vores eget undervisningsmateriale, samt med at forberede os til tirsdag, hvor vi skulle ud at undervise en gruppe lokale kvinder. Disse var primært kvinder fra et bjergområde der hedder "Nubri-Valley", mange af dem er i Kathmandu for vinteren, og rejser så snart tilbage hjem til bjergene. Sonam havde arrangeret denne undervisning, og inviteret kvinderne. Vi forberedte materiale til at undervise omkring reproduktiv sundhed generelt, graviditet og fosterudvikling, menopause, prævention, ernæring osv. Det var sjovt, men også udfordrende at forsøge at forberede sig på, hvad der mon kunne være mest interessant og relevant for dem at høre, og ikke mindst hvor lang tid det mon ville tage inklusiv oversættelse.

Tirsdag eftermiddag tog vi ud til et af organisationens børnehjem, hvor undervisningen skulle afholdes. Vi havde selskab af Sarah, der er amerikansk lærer, og bor og arbejder på en skole i bjergene. Vi blev mødt af Sonam og en masse af pigerne, som hun bor sammen med, der var friske på lidt undervisning. Efterhånden kom flere og flere kvinder til, unge som gamle og nogle med små børn. Selve undervisningen gik super fint! Sonam agerede tolk for os, og kunne med sin viden (både kulturelt og sundhedsfagligt) uddybe og tilføje til meget af hvad vi sagde. Kvinderne lyttede interesseret, og især delen omkring fosterudvikling, hvor vi gjorde brug af modeller af fostre i forskellige graviditetsuger, var de meget optaget af. Det var tydeligt at se på deres ansigter, og fornemme på deres spørgsmål, at for nogle af disse kvinder var dette fuldstændig ny viden omkring deres egen krop. Det var meget berigende at se alle deres reaktioner: forundring, overraskelse, blufærdighed, latter, alvorlighed. På trods af vi ikke forstod deres kommentarer før de var oversat, var det fascinerende hvor meget udtryk, mimik og kropssprog kan fortælle.

Matilde havde de sidste par dage været noget ramt af forkølelse, snot, ondt i halsen osv. Hvilket nu udviklede sig med feber 😔 Onsdag var hun således begravet under dynen med the, Panodil og sit gode Yak-okse-tørklæde! Imens tog Trine ind til Kathmandu i forsøg på at finde en pjece fra den Nepalesiske regering omkring pubertet, vi kunne bruge i vores materiale. Dette viste sig dog at være meget lettere sagt end gjort. Efter et par timers søgen hos diverse bogbutikker og forlag, var der stadig intet held. Sidste stop blev således at forsøge at møde op hos "Ministry of Health - National Health Education, Information & Communication Centre". Her løb jeg heldigvis ind i en venlig dame - Dr. Rashmina - der tog mig med rundt, oversatte og fik mig i kontakt med de rigtige folk, hvorefter jeg til sidst fandt ud af at ingen i dette ministerium (der stod som udgiver af førnævnte pjece), havde set eller hørt om en sådan... Jeg endte dog efter 1 times frem og tilbage, bureaukrati og udfyldning af formularer, med at komme derfra med 3 sæt pjecer på Nepalesisk om emner vedr. Pubertet. Så er det bare godt at vide, hvad der mon står i dem... 😂🙈 Det er der heldigvis folk der kan hjælpe os med, og måske det kan bruges 😉

Torsdag var Matilde heldigvis i bedring, men nu blev det så Trines tur til at være sengeliggende med en solid omgang madforgiftning... puha, skønt. Matilde fik arbejdet en masse videre på vores materiale, og fredag eftermiddag gik det heldigvis mod levesiden igen med Trine. Fredag brugte vi dagen på at pakke små "WASH bags", poser med sæber, klude, shampoo, tandbørste, tandpasta og negleklipper, der bruges i forbindelse med organisationens undervisning omkring sanitet og personlig hygiejne. Efter at have deltaget i en undervisningen, får deltagerne således en lille gave med hjem 😊, måske særligt for at sikre sig, at de rent faktisk har mulighed for at gøre brug af den undervisning de netop har fået i hygiejne mv.

Fredag aften forløb stille og roligt, med lidt pizza til aften og netflix-hygge på værelset.

Der pakkes poser til den store guldmedalje!

 Til sidst pakkes alle poserne fint i en lille silke pose lavet af Sari materiale. Poserne er syet af et firma, der rekrutterer og ansætter kvinder, der er reddet ud af human trafficking og prostitution.

Lørdag morgen besluttede vi os for at fange en bus til Dhulikhel, en by et par timers kørsel fra Kathmandu. Her skulle der være god udsigt og smuk natur, foruden et lækkert resort - lige hvad vi trængte til ovenpå en uge præget af sygdom. Frisk luft og forkælelse, ikke dårligt! Vi fandt resortet uden problem, og blev mødt af solskin, masser af blomster og bløde terrassemøbler. Slet ikke så dårligt et sted at nyde en cappuccino og en cola!

Efter check in på et dejligt værelse med panoramaudsigt til skov og bjerge, begav vi os på en lille gåtur rundt i byen. På trods af den smukke og fredfyldte natur rundt om, var her lige så støvet, lugtende, beskidt, trafikeret osv. som vi efterhånden er blevet vandt til fra Kathmandu. Vi gik forbi byens hospital, hvor vi havde hørt de skulle have en rigtigt fin fødegang. I vandrestøvler og friluftstøj, spurgte vi pænt om vej til fødeafdelingen. Her fandt vi en sygeplejerske, der bød os indenfor og tilbød at vise os rundt. Det er helt utroligt, hvor nemt det har været for os, at få lov til at observere og få indblik i forholdende på de nepalesiske hospitaler, når vi præsenterer os som "Danish midwife students". Vi fik her set fødegangen, og de klart mest fornemme fysiske forhold vi indtil videre har set, både ifht. bygninger, hygiejne standard og udstyr. En rigtigt fin oplevelse at få med!

Herefter stod dagen på masser af solid afslapning - frokost i resortets restaurant, læsning på vores balkon og en omgang massage i deres spa-afdeling. Ikke så tosset til at lade op og komme til kræfter igen. Aftenen bød på kortspil og en lokal øl ved et stort ildsted i restauranten.

Søndag morgen stod vi tidligt op, forsynede os fra morgenbuffeten, og var så klar til at tjekke ud og begynde en dags-tur mod Namo Buddha stupaen, en hellig buddhistisk pilgrimsdestination. Vandreturen startede med 30 min. gang på trapper stejlt opad. På toppen var udsigten dog forrygende, trods lidt diset vejr.

Herefter gik vi de næste par timer op og ned ad grusveje og små stier, gennem det bjergrige landskab. Vi passerede flere små landsbyer, og kunne her se det lokale liv udfolde sig. Det var tydeligt at de nepalesere der lever her, lever et liv baseret på landbrug og selvforsyning - meget anderledes end hvad vi møder i Kathmandu. Vi blev alle steder mødt af et smilende "Namaste" og en guidende finger, pegende mod Namo Buddha.

På vores vej, blev vi fulgt af en lille hund. Hvor den kom fra, er vi ikke helt klar over (måske blot en af de hundredvis af gadehunde, der findes her i Nepal). Hunden fulgte os troligt en god del af vejen, og sørgede for, at vi fandt det rette vej .. det virkede i hvert fald sådan 😅

Ved middagstid nåede vi målet. En fin stupa omringet af tibetanske bedeflag. Ikke så prangende som noget af det vi har oplevet i Kathmandu, men alligevel charmerende og med en god udsigt. Stupaen var også tydeligt af stor religiøs betydning for de tibetanske buddhister, her var mange munke samlet for at gå rundt om stupaen. Efter en kold cola og et par mandariner fortsatte vi vandreturen mod byen Panauti, hvor vi kunne fange en bus hjemad.

Efter et par timer gennem rismarker og mandarinplantager nåede vi sikkert frem - kæmpe sejr for vores evne til at finde vej i det nepalesiske! (på vejen overhalede vi endda to piger OG deres guide, vi havde mødt tidligere på dagen - vi var godt tilfredse 😜).

  

Nu venter sidste uge i Kathmandu, før vi på fredag begiver os videre på vores rejse rundt i Nepal ☺️

Ugen, der gik - Chandragiri og Bhaktapur

Der er efterhånden gået nogle dage siden vi sidst har skrevet her, og på den tid, er der sket en hel masse her i Nepal! Endnu en uge er gået, og vi er blevet mange indtryk og oplevelser rigere 😄 (vi advarer mod jordemoder og fødsels snak i det følgende afsnit 😜).

Vi har i ugens løb arbejdet videre på vores undervisningsmateriale for organisationen, derudover har vi besøgt to lokale NGO'er - CAN og ANDRA Nepal, der begge bl.a. arbejder med at forbedre sundhedsydelser i de yderliggende områder i Nepal, herunder også tilbud om fødeklinikker, graviditetskontroller mv. til de nepalesiske kvinder.

Desuden har vi besøgt Patan hospital, hvor Rashmi (en af Nepals førende jordemødre) viste os rundt, og gav os indblik i tilbud til gravide og fødende i Nepal. Desværre var der ingen fødsler imens vi var der. Men vi fik set rammerne på hospitalet, der må siges, at være meget anderledes end de danske! Kvinderne ligger for sig selv indtil de når pressefasen (nogle indtil hovedet kan skimtes!). Indtil da, er det familiens opgave at tage sig af kvinderne, fædrene har dog ingen adgang. Herefter flyttes kvinden ind på delivery room, hvor der er fødelejer (metalbrikse), flere side om side, og her foregår fødslen så. Efter fødslen bliver kvinderne flyttet til en barselsafdeling, hvor familien igen står for at sørge for pleje og omsorg (og medbringe mad til dem!) - desuden sørger de for lækker oliemassage af både mor og baby på 2. dagen i solen, dette menes nemlig at hjælpe mor med at skabe velvære og helbredelse efter fødslen 😊 (det så vældig hyggeligt ud!!). Kvinderne har tilbud om et døgns indlæggelse mhp. ammeetablering, herefter tager familien sig igen af dem. Enestuer findes ikke, medmindre man betaler for dem her i Nepal, så også barselsdagene foregår i rum fyldt med senge med nybagte mødre og deres babyer. Et helt rum er afsat til postoperative kvinder - altså kvinder, der har fået kejsersnit, hvilket er et tydeligt bevis på det meget høje antal af kejsersnit her i landet (grønt fostervand = kejsersnit, underkropsstilling = kejsersnit, tidligere kejsersnit = kejsersnit osv. osv.).

Fredag brugte vi på Prasuti Griha maternity hospital i Kathmandu. Hospitalet er et kæmpe stort et af slagsen, med omkring 60 fødsler i døgnet. Her blev vi vist rundt at intet mindre end hospitals direktøren selv - en meget sød og venlig, lille mand 👴.Vi fik lov at observere nogle timer på deres birthing clinic (ukomplicerede fødsler) og i labour room (komplicerede fødsler) - og her fik vi sørme set fødsler, og mange af dem! Det var super spændende, men også meget barsk at stå på sidelinjen og observere. Vi havde ind imellem mest af alt, lyst til at gribe ind og til at hjælpe .. Praksis her er meget anderledes end hjemme, f.eks. så vi sjældent at de lyttede til barnets hjertelyd, alle kvinderne fik anlagt et fødselsklip og hud mod hud kontakt var mere et fjernt begreb, end reel praksis (babyerne blev pakket varmt efter fødslen og lagt i en vugge for sig selv - nogle endda i helt andre rum end moderen!) - puha .. det var lidt af en oplevelse. Heldigvis er der en masse dejlige kvinder og piger, der virkelig brænder for deres fag her i Nepal! De gør det bedste de kan og har lært, med de ressourcer de har til rådighed. Og kvinderne har fantastisk støtte i deres familier, der møder talstærkt op og støtter dem til fødslerne 👪.

Nok om jordemoderi og fødsler ..
Fredag fik vi weekend, og også denne har været fyldt med oplevelser!

Lørdag morgen gik turen mod Chandragiri, en times kørsel udenfor Kathmandu. Her tog vi en bjergbane op til toppen af Chandragari Hills, højt oppe over bakketoppe og smog - og sikke dog et syn, der mødte os på toppen!!

1 styks lettere anstrengt Matilde, der ikke var helt fan af cablecaren, men til tops, det nåede vi!

Sikke et syn! Snedækkede bjergtoppe så langt øjet rækte, wow!

 Sådan en udsigt, måtte jo selvfølgelig foreviges vha. den kære selfiestick 😏.

Selvfølgelig var der også et tempel på toppen .. templer mangler de ikke i Nepal 😉.

Planen var oprindeligt, at vi ville trekke til et resort i nærheden .. Det viste sig dog at være lettere sagt end gjort! Efter et par detours op (ad stejle bjergsider og trapper) og ned af sandede skråninger og op igen, bestemte vi os for, at det vist bare ikke var sådan, det skulle være .. Så i stedet satte vi det gode ben foran og satte kursen mod bunden af Chandragiri - på gåben! Det var noget af en tur, en fantastisk en af slagsen; fyldt med glade og gæstfrie nepalesere, der hilste os velkommen alle vegne. Smuk udsigt over bjergene og Kathmandu valley, og dejlig solskin, der brændte vores næssetipper en smule 😌.

Men vi gjorde det! og et par timer senere stod vi i bunden af Chandragiri og havde nogle godt trætte og støvede ben .. Kursen blev sat hjemad, hvor et tiltrængt måltid mad og dejlig afslapning med snacks og film ventede forude 😋.

Vandreskoene bærer da også præg af, at have været i brug - og måtte sættes til udluftning på terrassen😅..

Søndag vågnede vi med lettere ømme stænger og følte os en smule gamle, men sådan en søndag i Nepal, skulle jo nødig gå til spilde! Så a-sti-afsted med os. Første stop blev vores stam café Soma, hvor den stod på lækker morgenmad og kaffe 👌

Efter at have fået tanket lidt energi, satte vi kursen mod Kathmandu, for her at tage videre imod Bhaktapur - et af de 3 tidligere kongedømmer i Kathmandu Valley. Bhaktapur viste sig at være en helt fantastisk by, en lille tidslomme fyldt med templer, håndværk (træudskæringer, keramik, kunstværker etc. etc.) og souvenirs i lange baner ..

Durbar square - kongepladsen, med udsigt over et par af de utal af templer, der fandtes i byen ..

 Et par glade piger foran Nyatapola templet, det højeste tempel i hele Nepal, et meget imponerende syn 😊!

En af Bhaktapurs utallige souvenirs shops, her med farverige masker, der forestiller gudernes mange ansigter. Maskerne bruges til traditionel dans rundt på pladserne af Bhaktapur ifm. forskellige højtider. Under dansen, siges danserne at være besat af ånderne fra Navadurga (inkarnation af Shiva).

Her et par kvinder, der bruges søndagens solskin til at tage et bad og tørre keramik og potter fra dagens produktion ..

Bhaktapur var imponerende, smukt, livligt og farverigt, fyldt med oplevelser - men som det meste af Nepal, også fyldt med kontraster. Jordskælvet i 2015 havde sat sit tydelig præg på byen, hvilket billedet over vidner om .. Heldigvis, var en stor del af byen under genopbygning 😌.

Det må være nok for denne gang .. imorgen venter en ny og spændende uge, der helt sikkert bliver fyldt med endnu flere oplevelser 😊😊😊.

- Trine og Matilde.

Første weekend i Kathmandu

Lige en Update på, hvad vi har fået den seneste tid og vores fridage her i weekenden på! 😊

Fredag fik vi for alvor taget hul på arbejdet med vores undervisningsmateriale. Efter research og brainstorm på emnet, har vi nu fået lagt en plan for indhold af undervisningen og gået igang med udarbejdelsen. Super spændende, og især interessant at tale med Sonam, en lokal nepalesisk pige der arbejder hos organisationen som intern for Maja. Hun læser Public Health her i Kathmandu og kunne virkeligt berige os, med hendes store viden om forskellige nepalesiske kulturer, religiøse opfattelser og det nepalesiske samfund i det hele taget. Efter vores samtale med hende, fik vi øjnene op for flere emner der er relevante for unge nepalesere. Vi fik en større forståelse for, hvordan sundhed, sygdom og kropslige fænomener i det hele taget forstås ud fra spirituelle/religiøse forklaringer. Spændende at lære en masse nyt!

 

Efter arbejde fredag stod den på lidt vestlig/hjemlig hygge med Pizza og en kold Tuborg 😉

 

Mindre øl kunne ikke gøre det .. Tjenerne var ganske imponerede over mængden af øl sådanne to vestlige piger kunne sætte til livs .. 

Lørdag D. 4/2 var vi inviteret til lækker morgenmad hos Maja og hendes roommate. Efter lidt søgen rundt efter hendes lejlighed (nepaleserne har ingen adresser, så det der med at finde frem, kan være lidt af en kunst .. Efterhånden bliver vi dog mere og mere stedkendte). Efter en lækker omgang morgenmad og hygge stod den på ægte turist-sightseeing på Durbar Square - kongepladsen i centrum af Kathmandu. Her kunne vi se (resterne) af de gamle templer, slotte osv. Man fornemmede virkeligt hvor flot og storslået her engang måtte have været, men nu var det desværre lidt medtaget. Især efter det store jordskælv i 2015 var mange bygninger faldet sammen og mange af templerne lå nu i ruiner. Pladsen summede af liv, der var gadesælgere (der mente, vi ikke kunne leve uden diverse souvenirs og fløjter), turister, nepalesere, tiggere osv. Osv. Over alt. Det var tydeligt, at pladsen stadig er en meget vigtigt religiøst sted for de nepalesiske buddhister. Vi oplevede "Kumaris hus" den levende gudindes hus. Her bor en ung pige, der udvælges som gudinde som lille pige og dermed flytter ind. Hun må ikke røre jorden, hvorfor hun bæres rundt hele sit liv som Kumari. Dette indtil hun når pubertet, hvorefter hun ikke kan være Kumari længere, herefter bliver hun en normal pige, og en ny Kumari må vælges. 

 

Vores nyindkøbte selfie-stick kom her i brug!

 

 

Efter et par timer, blev det tid til frokost. Vi spiste lækker (men virkelig, virkelig stærk! I ved .. Sådan at øjne og næse løber og man får farve i kinderne) indisk curry og tika massala.

 

Herefter begav vi os videre til Swayambhunath, også kaldet "Monkey Temple". En tibetansk-buddhistisk Stupa, øverst på en bakketop. Vi besteg de stejle tapper og nåede toppen, hvor udsigten var forrygende! Her kunne man se udover Kathmandu dalen, virkeligt smukt i eftermiddagssolen. Weekenden bød på lækkert vejr med 23 grader og solskin ☺️☀️

 

 

Dejligt solskin på terrassen: 

 

Himalaya bjergene kan herfra skimtes, når vejret er godt og der ikke er for meget smog!

 

Søndag D. 5/2 stod på afslapning! Sove længe og derefter sen morgenmad og masser af cappucino på Café Soma. Her fik vi skøn yoghurt med honning, figen og valnødder. 

Eftermiddagen bød på "dansker-hygge" med Maja, samt Anne-Katrine der er dansk jordemoder fra Aarhus der også lige pt. Rejser i Nepal. Vi så ugens afsnit X-Factor og spiste rugbrød med dåseleverpostej! Simpelthen så hyggeligt, og godt med lidt snak og inspiration til hvad vi skal se og opleve de sidste to uger af vores ophold, når vi rejser fra Kathmandu. Søndag aften blev brugt på hjemlig hygge og lidt Skype med dem derhjemme. 😊👍🏻❤️

Arbejde for organisationen, Kathmandu og Thamel

Så er vi ved at være landet i det nepalesiske, ovenpå et par gode og begivenhedsrige dage.

Onsdag D. 1/2 blev vi introduceret til organisationen og Majas arbejde som sundhedskonsulent. Vi så kontoret hvor vi skal bruge tid de næste par uger, og fik læst en masse spændende materiale om organisationens vision og mål, samt fik nærstuderet sundhedsfagligt undervisningsmateriale Maja har udviklet. Planen er at vi gennem de kommende dage selv skal arbejde på at udarbejde materiale til undervisning af nepalesiske teenagere omhandlende pubertet. Det glæder vi os meget til at komme mere igang med i morgen fredag. Mountain Child er en amerikansk organisation der har forskellige projekter og fokuspunkter i Nepal: Udannelse, bekæmpelse af børnearbejde og human trafficking, fremme af sundhed og miljømæssig bæredygtighed. Her arbejder et par udenlandske ansatte, men størstedelen er lokale nepalesere. Organisationen arbejder udfra et princip om, at teknisk/praktisk hjælp som F.eks. Bygning af badefaciliteter, toiletter og installation af vandfiltre KUN giver mening, hvis det går hånd i hånd med undervisning af og samarbejde med lokalsamfundet om F.eks. Vigtigheden af hygiejne, rent drikkevand osv. Det er i denne forbindelse det føromtalte undervisningsmateriale er essentielt.

Efter mange nye informationer og indtryk, begav vi os om eftermiddagen ud i nabolaget for at undersøge Jawalakhel (den bydel vi bor i) nærmere. Her oplevede vi lokale markeder med kød, grøntsager, fugt, fisk (levende, friske og rådne), tøj, sko osv. Gaderne er overfyldte med mennesker, og larmen fra biler, knallerter, gøende gadehunde og indimellem klokkerne fra templer blander sig i den osede og støvede luft. Maja forærede os mundbind i velkomstgave, som vi har haft god gavn af.

 

Gaderne i Kathmandu er trods byens størrelse dårligt (hvis overhovedet) asfalteret, ligesom fortove nærmest er en forhindringsbane i sig selv, pga. De mange huller, løse sten, gadesælgere osv. Selvom alt er støvet til, beskidt og faldefærdigt, er her enormt farverigt. Butikker, huse, bedeflag, blomster, templer, tøj, mad, hinduistisk farvepulver og ikke mindst de mange venlige smil lyser byen op. Nepaleserne er meget imødekommende, og søde til at hjælpe et par danske piger med at udpege retninger på det medbragte kort! 

Trods et par derouter fandt vi hjem til sidst 😉 Efter en kort slapper på værelset, og et tiltrængt bad, begav vi os ud for at finde aftensmad. Vi endte på en vestligt præget bistro hvor vi fik kyllingewraps med pommes frittes - meget dyrere og ikke nær så godt, som det lokale nepalesiske mad vi havde fået indtil videre. Til frokost prøvede vi kræfter med "Daal Bhat" - ris med linsesuppe, og alverdens lækkert krydret tilbehør. Utroligt lækkert! Ja sjovt nok er nepaleserne vidst bare bedst til nepalesisk mad 😃

 

I dag D. 2/2 har vi haft mere kulturel introduktion til Nepal og Kathmandu, i selskab med Maja. Vi tog offentlig bus til Kathmandus turist centrum Thamel. Bussen var noget af en kulturel oplevelse. Bussen var stuvet med nepalesere, og bedst som troede der umuligt kunne være plads til flere, gjorde chaufføren holdt i den vilde traffik for at samle endnu et par stykker op. En ung fyr hang halvvejs ude af vinduet hele turen, og stod desuden for at opkræve 15 ruppies pr. Person, lige gyldigt hvor langt man skulle. (Hvilket svarer til 0,96kr). Også inde i bussen var det godt at have mundbind mod støv og lugt af benzin og sved. I Thamel var der fyldt med boder, handel og mange backpackere i blomstret og farverigt tøj. Her kunne der købes alt hvad hjertet begærer i vandreudstyr, the, krydderier, tørklæder, spraglet tøj og souvenirs.

 

 

Det var tydeligt at se, at dette område var langt mere turistpræget en det område af byen hvor vi bor. Vi fik mærket stemningen, larmen, osen og stresset fra de utroligt mange mennesker, og købt de første par souvenirs - bl.a. Tørklæder med uld fra Yak-okser. Dejligt varme til de kolde morgener og aftner her i Nepal! Selvom temperaturen i løbet af dagen kommer op omkring de 20 grader, er der koldt så snart solen går ned. Især indenfor da de fleste huse er af beton, og ikke er opvarmede. Så lige nu sover vi i skiundertøj, strikstrømper og sovepose. 😉 Der skulle dog ligeså stille blive varmere gennem de næste par uger.

 

I morgen skal vi på kontoret og begynde på at udarbejde vores undervisningsmateriale, og derefter står weekenden på mere sightseeing af diverse templer osv, her i Kathmandu.