Sidste stop: Pokhara.

Lørdag satte vi så kursen mod vores sidste stop på turen; Pokhara. Vi havde hørt meget godt om byen, og havde således tænkt, at vi sagtens kunne bruge den sidste lille uge her. Hele lørdagen blev brugt på endnu en bustur, der var (om muligt) endnu mere bumblet og støvet end de forrige 😂.
Efter knap 8 timers bustur, fik vi for første gang syn for sagen. Nøj, hvor var der bare fint! Pokhara ligger ud til en stor sø, Fewa lake, og med Annapurna bjergkæden i baggrunden - det lignende virkelig et postkort. Samtidigt var vejret her også skønt - ca. 25 grader og sol, lige hvad vi trængte til!

Vi fandt hurtigt en taxa og begav os afsted i søgen efter et sted at bo. Vi endte med at vælge det hyggeligste lille guesthouse, med en fin have, fyldt med bedeflag og hyggekroge overalt. Desuden var personalet der så søde og hjælpsomme (det har det jo vist sig, at langt de fleste nepalesere er ..). Vi bookede os ind her, og brugte resten af dagen på at udforske byen.

Byen er uden tvivl et turistparadis; med hoteller, restauranter, souvenir shop og barer overalt, dette blandet med den fantastiske udsigt og en skøn tilbagelænet stemning, var slet ikke dårligt! Vi forstod hurtigt, hvorfor Pokhara har sådan et godt ry! 😊.

Efter en dejlig nats søvn, bestemte vi os for at bruge søndagens solskin på at begive os afsted ud til the world peace pagoda - en stor stupa, der kan skimtes nede fra lakeside. Vejret var skønt og benene udhvilede, så vi bestemte os for at gå derud. Det var en super fin tur. Så snart vi var nået lidt udenfor selve lakeside, var det tydeligt, at der også bor mange nepalesere i og omkring Pokhara, faktisk 22.000 for at være mere præcis. Efter et par timers vandretur i høj solskin (hvilket medførte lettere brændte skuldre ..) nåede vi frem til pagodaen. Den var meget anderledes ,end de stupaer vi ellers har set i Nepal, men et rigtigt flot syn. Ligeledes var det et tydeligt vigtigt religiøst område, hvilket betød at der var "stille zone", det gav stedet en helt særlig atmosfære. Vi klatrede op på pagodaen, og herfra var der den fineste udsigt udover Pokhara, bjergene og fewa lake.

Efter lidt sightseeing rundt, bestemte vi os for at forsøge at sejle tilbage til lakeside. Vi satte derfor kursen nedad bjerget, og forenden heraf fandt vi hurtigt et sted, hvor vi kunne leje en båd og en roer, der kunne fragte os sikkert på den anden side af søen.

Da vi nåede tilbage til lakeside, fandt vi en dejlig café, hvor vi nød lækkert grillet fisk og fik solet lidt ved søbredden.

Mandag morgen stod vi op kl 5, for at nå ud at se solopgang over Annapurna ved et udsigtspunkt kaldet Sarangkot. Vi nåede frem i god tid, og fik set hele solopgangen, lige fra de første solstriber ramte bjergtinderne, til bjergene var helt oplyste af den klare morgensol, sikke et syn! Vi var så heldige, at der var virkelig klart den morgen, helt perfekt vejr til at se solopgang 😄.

Resten af dagen stod på total afslapning med solbadning, læsning og kaffe i lange baner. Desuden bestemte vi os for at booke tid til at springe i faldskærm dagen efter, og krydsede fingre for, at der ville være lige så klart, så vi ville få udsigt over Himalaya oppefra!

Tirsdag morgen var der afgang mod Sarangkot, hvorfra der var take off til paragliding. Vi havde booket den tidligste tid, idet vi havde hørt, at der her var bedst mulighed for klart vejr - og vi var så heldige, at Himalaya viste sig for os, så vi fik lov også at opleve de storslåede bjerge fra luften 😃.
Selve paraglidingen var en fantastisk oplevelse. Da vinden først havde fanget faldskærmen, og vi svævede derud ad og opad, var det faktisk meget stille og roligt. Vi svævede på termalvindende, og fløj om kap med ørne og andre rovfugle, med udsigt over byen, søen, morgensolen og bjergene, wauw. Vi sprang tandem, dvs. vi hver havde en guide med, os sørgede for at styre faldskærmen, så vi blot skulle sørge for at nyde udsigten og den friske luft. Trine fik lov at lave tricks på vejen ned, og Matilde fik lov at styre faldskærmen selv et stykke af vejen. Efter godt 40 minutter i luften, landende vi begge sikkert på jorden igen, og var ovenud tilfredse med turen - en oplevelse, vi ikke sådan lige vil glemme!! 😆.

Eftermiddagen gik med at udforske den gamle bydel af Pokhara og et par af templerne i området. Sådan en fantastisk oplevelse blev skyllet ned med rigelige mængder øl, og en lækker middag om aftenen. Vi havde nøje udvalgt en restaurant der reklamerede med deres "kultur-show" og det måtte vi da opleve! Et par uengagerede teenagere, der modvilligt dansede til lokal musik (skiftevis playback og et halvsløjt band bestående af bongotrommer og Sarangee et lokalt strengeinstrument). Desuden havde en pige uden den store rytmesans fået en tamburin. Aldrig så vi et smil og efter den lidt halvsløve perfomance besluttede vi hurtigt at tage videre. 😉

Onsdag stod vi op, og fandt et dejligt sted at spise morgenmad. Vi vil dog bringe en lille advarsel, mod for store mængder bacon og hollandaise sauce på en og samme tid .. Trine måtte i hvert fald lige sunde sig lidt, ovenpå en tung omgang Eggs Benedict til morgenmad 😛. Senere på dagen begav vi os mod et vandfald, ved navn Devis falls. Vandfaldet er det punkt, hvor floden forsvinder under jorden, og her forgrener sig ud og har dannet underjordiske huler. Desuden besøgte vi Mahandra cave, der er en af disse huler. Her er desuden fyldt med drypsten, og derudover er det et ganske særligt sted for nepaleserne, der har helliget stedet til Shiva. Så selvfølgelig var der også et lille tempel nede i hulen .. Efter gåturen begav vi os tilbage imod byen, og endnu engang stod resten af dagen på total afslapning, god mad og øl. Desuden fik vi købt lidt (læs: måske lidt rigeligt) souvenirs og gaver, inden vi torsdag igen satte kursen imod Kathmandu, for herfra fredag at flyve hjem imod Danmark.

Torsdagen gik således mest med en bustur, der som de fleste andre, var lidt af en oplevelse. Da vi efter 8-9 timer ramte udkanten af Kathmandu, skete der nemlig det, at en knallert påkørte bussen. Dette var chaufføren selvfølgelig ikke helt tilfreds med, så han kørte ind til siden, og så satte de chaufføren og codriveren ellers i løb efter knallerten. Tilbage sad vi, og 8-10 andre turister, der skulle af i Thamel så i en låst bus, og viste ikke rigtigt, hvad der foregik .. Efter lidt tid, bestemte vi os for at se, om vi mon ikke kunne komme ud af bussen oppe ved førersædet. Så imens de andre turister sad og måbede, hoppede vi op på førersædet og forsøgte at åbne bussen. Og jojo, det virkede skam! Politiet kom gående forbi i samme øjeblik, og kiggede ganske vist lidt undrende ind i bussen, men sagde ingenting, på trods af, at Matilde sad oppe på førersædet. Desværre var bagagerummet låst, så vi kunne ikke få vores bagage, og måtte derfor alligevel vente på at chaufføren kom tilbage. Dette skete et kvarters tid senere, hvorefter bussen kørte 300m og stoppede. Så blev der råbt "last stop", selvom vi bestemt ikke befandt os i Thamel endnu .. Men nå ja, vi hoppede af bussen, nu med vores bagage og tog en taxa resten af vejen til Thamel. Her fandt vi et hyggeligt guesthouse, der blev vores rammer for den sidste nat i Nepal. Aftenen brugte vi på at shoppe souvenirs for de sidste rupies, samt spise sen aftensmad på en lækker restaurant i den hyggeligste gård, omgivet af bedeflag, sterinlys og munkesang - ikke nogen dårlig sidste aften!

Fredag morgen gik vi så i gang med at få pakket de sidste sager sammen, få købt lidt snacks til turen, og omkring middag begav vi os så mod lufthavnen.

Pt. sidder vi endnu i Amsterdam, på trods af, at vi burde være landet i Aalborg kl. 11:40 i formiddag. Desværre var vores fly fra Indien ganske forsinket, hvilket betød at vi ikke nåede vores conecting flight, og inderne i lufthavnen var bare ikke rigtig til nogen hjælp .. De lovede os højt og helligt, at vi var booket ombord på næste fly til Aalborg (som efter sigende skulle afgå kl. 12). Da vi så kommer til Amsterdam, viser det sig, at vi ikke er booket videre. Der går slet ikke noget fly til Aalborg klokken 12, og det næste fly til Aalborg går først i aften - så nå ja, vi får os lid ekstra ventetid i lufthavnen .. Nu glæder vi os efterhånden til at ramme Danmark! Turen hjem har været lang, men heldigvis har vores ophold i Nepal været det hele værd 😍!!!

Chitwan - afslapning, sol og safari!

Så blev det tid til endnu en lille update her fra skønne Nepal, vi har det fortsat dejligt og stortrives med at holde lidt ferie 😉..

Onsdag ringede vækkeuret tidligt, og vi satte kursen mod Chitwan national park, der ligger i Terai (den del af Nepal, der grænser op imod Indien). Det tidligere omtalte, lidt skumle hotel havde en enkelt fordel - udover det varme bad - nemlig at det lå utrolig tæt på, hvor vi skulle med bussen fra. Derved skulle det ikke være noget problem at komme med den bus, som vi havde reserveret billetter til (troede vi). Efter at have tjekket ud fra hotellet, fandt vi hurtigt ned til den vej, hvor der holdt turistbusser i lange baner. Vi blev mange gange spurgt om, hvor vi skulle hen, og vist hen til to busser, der begge gik imod Chitwan. Efter lidt tid, fandt vi en mand, der hjalp os ind i bussen og fik læsset vores backpacks ombord efter at have set vores billetter. Det viste sig dog, ikke at være den bus, som vi havde reserveret billetter til. Men da vores backpacks nu lå nederst i deres bagagerum, og manden allerede havde godtaget vores billet, fik vi lov til at blive ombord .. der var dog lige den lille krølle, at vi ikke kunne sidde på de almindelige sæder. Næh nej! vi skulle da vises helt op foran og sidde i kabinen oppe foran sammen med chaufføren, lige ved siden af forruden og på mindre komfortable sæder (ifl. busfolkene, var dette en upgrade - vi var ikke helt enige). Ja ja, sådan en lille ting, kunne da ikke slå os ud. Busturen var som sædvanlig en noget skræmmende affære - specielt, når alt kunne ses fra første parket og lige ud af forruden! 😓. Turen gik dog ned igennem det nepalesiske, der var den flottede udsigt, og vi mødte en sød pige fra Chile, som vi hurtigt faldt i snak med. Desuden var buschaufføren også vældigt snakkesaglig, og guidede os igennem de forskellige områder, vi kørte forbi. Derudover var han særligt glad for Trine, som han flere gange spurgte om hun havde en kæreste, var gift etc. da Trine jo har søde Nicklas derhjemme, rykkede han videre til Matilde - og da hun jo også har søde Kasper, jamen så ville han da gerne høre, om ikke vi havde nogle søstre eller veninder, som han kunne gifte sig med .. Han var ganske sød, men gav ikke op så let! Trine fik komplimenter i spandevis og endda tilføjet som hans ven på facebook! (det er en meget stor ting for nepaleserne). I længden blev det dog lidt for meget af det gode, og da der blev plads udenfor kabinen, rykkede vi pænt ud på de almindelige sæder (og væk fra al chaufførens plapren). Men frem til Chitwan det nåede vi! Efter godt 8 timers bustur ramte bussen Sauhara.

Sauhara er den by, hvor langt de fleste turister bor, når de besøger Chitwan. Da vi kom ud af bussen ramte varmen os hurtigt, sikke et vejr! der var solskin og dejlig varmt, og ret fugtigt, men nøj, hvor var det dejligt med lidt sol og varme! Det var tydeligt, at vi var kommet til en anden del af Nepal, her var varmt og tørt, ingen bjerge, tvært imod var der helt fladt, og dejligt frit for os, biler og larm. 

Elefant på hovedgaden i Sauhara

 Da vi ikke havde booket et hotel på forhånd, begav vi os afsted i søgen efter et dejligt hotel. Det viste sig at være lettere sagt end gjort, selvom der var mange imponerende resorts og hoteller rundt omkring, var en stor del af dem ganske faldefærdige og ikke vedligeholdt, ligesom der var rimelig beskidt. Efter en længere søgen og prutten om prisen på diverse steder, fandt vi dog en skønt hotel, hotel westwood, der lå på den store vej i Sauhara. Hotellet viste sig at være et virkelig lækkert sted, der var dejlig rent, lækre værelser og den fineste have, fyldt med blomster og springvand. Desuden var hotellets personale meget glade for at få besøg at sådan nogle søde danske piger, og de var så søde og hjælpsomme! Efter at have tjekket ind på hotellet, begav vi os ud for at udforske Sauhara lidt nærmere. Det viste sig at være rimelig let, selve byen beståer nemlig kun af en enkelt vej, der går parallelt med Rapti floden. Vejen er fyldt med restauranter, caféer, barer, souvenir shops, hoteller i spandevis og selvfølgelig turistbureauer, der udbyder diverse safarier og jungle oplevelser. På den modsatte side af floden, ligger Chitwan nationalpark, der er fredet område, og som man kun må besøge i følge med guides. Gaderne var anderledes rolige, end hvad vi havde været vant til i Kathmandu, her kom kun få biler og rickshaws, til gengæld vrimlede det med hestevogne og nå ja .. elefanter! Selvom vi i starten gjorde rimelig store øjne, blev vi ret hurtigt vant til at se mahouter komme ridende igennem byen på deres elefanter, når elefanterne skulle bades, i parken for at græsse eller havde fri fra deres tjans ifm. safaris. Den afslappede stemning og de hyggelige caféer og restauranter, var lige hvad vi trængte til! Vi spiste dejlig mad og nød solen og varmen, og ikke mindst lidt afslapning og ferietid 😀😀.

Torsdag havde vi booket elefantsafari om morgenen. Vi blev kørt ud til elefanterne, af den sødeste guide fra hotellet. Allerede på vejen derud, stoppede bilen flere gange og han viste og pegede på diverse dyr; påfugle, aber, hjorte osv. Det timede jo virkelig godt! Vi blev hurtigt sat op i kurven på elefantryg, og afsted gik det så imod junglen og halvanden times safari. Sikke en oplevelse! Lydende og livet i junglen var fantastisk! Elefanten camouflerede menneskelugten, hvilket betød, at dyrene kun opdagede elefanten og ikke var spor bange, og de var virkelig tæt på! Junglen vrimlede med liv alle vegne. Vi så et utal af forskellige hjorte, aber, krokodiller og fugle. Desuden var der fyldt med de flotteste silk-cotton trees, der bærer kæmpe store røde blomster. Vi stiftede hurtigt bekendtskab med, hvordan der sidder aber i træerne, der kastede blomster ned på jorden, som hjortene så kunne spise. Vi fik set spandevis af aber, forskellige typer hjorte og fugle, og vi var virkelig imponerede. Efter halvanden time på elefantryg kom vi tilbage til stedet, hvor turen var begyndt - og der ventede den søde guide fra hotellet selvfølgelig på os!

Elefanter på stribe ..

En sød elefant, der poser til ære for os :-)

Spottet deers

Abe i silk-cotton tree

Krokodiller ved bredden af Rapti floden

Endnu en lille monkey

Han tog os med til elefantbadning efterfølgende. Hver eftermiddag bader elefanterne i Rapti floden, inden de holder fri og går i junglen for at græsse sammen med deres mahout (ham der styrer, træner og rider elefanten). Det viste sig dog også at være lidt af en turist performance .. hvor man mod betaling, kunne komme op på elefant ryg og blive spulet af vand fra elefanternes snabler.

Trine nød godt af et "lille" elefantbad i floden ..

Bagefter tog vi tilbage til hotellet og fik et tiltrængt bad, der hjalp lidt på elefant lugten. Eftermiddagen brugte vi på at solbade i hotellets dejlige have, og aftenen blev brugt på at se solnedgang over Rapti floden og spise dejlig mad. Da vi desværre ikke havde set næsehorn på vores safari, besluttede vi os desuden for, at booke endnu en safari til næste dag, denne gang i en jeep. Jeep safarien var en halv dag og kom således noget dybere ind i junglen, hvorfor der skulle være bedre mulighed for at spotte næsehorn og andre vilde dyr 😃

Haverne og caféerne overalt i Sauhara var fyldt med fine blomster ..

Solnedgang over Rapti floden

Fredag morgen nød vi lækker morgenmad og sightseede lidt rundt i byen, shoppede souvenirs og slappede af, inden klokken blev et, hvor vi endnu engang satte kurs imod junglen.  Igen var det den søde guide fra hotellet, der fulgte og kørte os, og til vores overraskelse, viste det sig, også at være ham, der skulle være guide på jeepsafarien! Fedt, tænkte vi. Han sørgede selvfølgelig for, at vi fik de bedste pladser i bilen, hvor der var størst mulighed for at se dyr. Inden vi kunne komme ombord på jeepen, skulle vi dog lige krydse floden. Dette gjorde vi i de fineste kanoer, lavet af træet fra de før omtalte silk-cotton trees. Det var lidt af en oplevelse, da kanoerne var temmelig små, og der lå ganske mange krokodiller og solede på flodbredden. Heldigvis nåede vi dog sikker i land og kom ombord på jeepen, og afsted gik det så! Jeepsafarien var anderledes, støvende og larmede end elefantsafarien, og langt fra lige så autentisk. Til gengæld fik vi dog set et utal af dyr: aber, påfugle i spandevis, forskellige hjorte, krokodiller og nå ja NÆSEHORN og læbebjørne. Det var en rimelig vild oplevelse, og selvom dyrene ikke kom helt så tæt på som dagen forinden, så var der alligevel rig mulighed for at spotte dyr og særligt om eftermiddagen, blev det tydeligt, hvordan junglen vrimlede med liv. Guiden fra hotellet sørgede for at vi fik øje på dyrene aller først, og spurgte særligt meget ind til, om vi nu også kunne se dem og havde fået taget billeder  - ikke dårligt med lidt særbehandling 😄.

 Rapti floden med udsigt over nationalparken

 Silk-cotton tree med aber

Teramit bo 

Gekko højt i et træ

Silke aber

 Næsehorn med en påfugl foran

Næsehorn 

Læbebjørn (slothbear)

Om aftenen besluttede vi os for at kigge nærmere på Sauharas natteliv. Byen var nemlig tydeligt langt mere turistpræget og backpacker agtig, end alle de steder vi tidligere har besøgt, og der lå masser af barer alle steder. Imidlertid fik vi dog uventet besøg på vores værelse .. op ad væggen kravlede pludseligt en rimelig stor øgle af en art. Vi blev sådan rimeligt forskrækkede, og vidste ærligt talt ikke lige, hvad pokker vi skulle gøre ved den - den var ret stor, og skræmmende tæt på vores seng. Så det endte med, at Trine løb ned i receptionen og hentede hjælp. Mændene i receptionen havde dog lidt svært ved at forstå, hvad problemet egentlig var. Efter lidt tid, gik det dog op for dem .. "ohh, so you are scared of it?!", og det måtte vi jo sige ja til. Så op på værelset kom to mænd stærk, for at redde os fra øglen - der selvfølgelig var forsvundet i mellemtiden. Årh altså, de kære mænd fik sig vidst et rimelig godt grin 😆.

Det viste sig dog, at det der med at gå ud, ikke rigtigt var noget man gjorde i Sauhara. Så i stedet endte vi på en café (hvor vi aftenen forinden havde spist dejlig mad, og var faldet i snak med ejeren). Selvom vi var de eneste på caféen, holdt han glædeligt åbent for os, og vi fik snakket en masse med personalet og drukket et par lækre cocktails. Det viste sig desuden, at grunden til Sauhara ikke lige et det store gå-i-byen sted det er, at gaderne vrimler med vilde dyr om natten bl.a. næsehorn, der jo som bekendt kan være rimeligt farlige - nå ja, det havde vi jo ikke lige tænkt på 😅..

Lørdag var det tid til at sige farvel og tak til Chitwan. Den søde guide fra hotellet, sørgede selvfølgelig for at vi kom godt ombord på bussen, der satte kursen imod sidste stop på turen: Pokhara.

Det må være nok for denne gang! I må vente med at høre nærmere om Pokhara til næste update.

- Trine og Matilde.

Sidste uge i Kathmandu, Shivrati og Boddhanath

Bedre sent end aldrig... Her kommer et lille indblik i, hvad vi har lavet i vores sidste uge i Kathmandu - og sidste uge i praktik.

Mandag den 20/2 og tirsdag den 21/2 arbejdede vi videre med at færdiggøre vores undervisningsmateriale om pubertet. Vi gav os bl.a. I kast med at tegne illustrationer til materialet, så de kreative egenskaber kom lidt på prøve Alt blev desuden gennemlæst og rettet til, før det onsdag skulle stå sin første prøve.

Onsdag var vi således klar til at afprøve materialet på en gruppe af organisationens medarbejdere (2 amerikanske lærere samt en gruppe unge nepalesere), der arbejder på en af organisationens skoler i Nubri Valley, et yderliggende bjergområde i Himalaya. Det var fedt at få lov til at se hvordan de mange forskellige overvejelser vi havde gjort os undervejs, egentligt fungerede i praksis. Ligeledes var det en god mulighed for os for at præsentere materialet, for nogle af de mennesker der kommer til at skulle benytte det i fremtiden, samt dele vores tanker bag osv. Vi fik endvidere utroligt megen brugbar feedback og respons. Nogle emner viste sig at være mindre relevante end vi havde forestillet os, noget måtte uddybes og forklares en del, osv.

Onsdag aften stod den på afskeds-middag med Maja, hvor vi hyggede og var ude at spise lækker indisk mad. Til lejligheden var vores nye skræddersyede nepalesiske festtøj blevet færdigt, så det måtte vi naturligvis lufte! Vi tror mange af de lokale fik et godt grin (de fleste så hvert fald lidt forundrede ud) - men vi fik ligeledes mange komplimenter! . Helt tydeligt, at nepaleserne foretrækker det farverige tøj fremfor det skandinaviske sorte look ..

Vi brugte torsdag, vores sidste dag på kontoreret, til at få tilrettet materialet efter teamets kommentarer, og finpudset det sidste. Vi endte med at være ret så stolte af det færdige produkt Nu er der bare tilbage at håbe, det kan blive brugt hos organisationen i deres arbejde med at fremme sundhed hos befolkningen i Himalaya.

Efter afsked med kontoret og med Maja, forsøgte vi os med en tur i biffen. Her gik en lokal produceret film kaldet "silent candle" om livet i en lille landsby i bjergene - heldigvis havde den engelske undertekster Med masser af cola og popcorn blev det en rigtigt fin oplevelse at få med! Aftenen stod på hygge på en spansk tapas restaurant, hvor vi fik masser af dejlige retter. Bl.a. fik vi serveret en miniature oksebøf - som i: Et stykke grillet kød på en tallerken med en lille dusk purløg på toppen - men det var nu meget godt, når man efter en måneds tid i de hellige køers land ikke har set skyggen af en rød bøf . Ejeren af restauranten var meget glad for at få europæisk besøg og sørgede for lidt ekstra forkælelse og souvenirs til os. Samt lidt lokale fifs til vores rundrejse i landet.

Fredag skulle alt fast personale hos organisationen på retreat, hvorfor vi havde fri og vores "ferietid" i Nepal kunne dermed begynde. Vi startede ud med lækker morgenmad på Café Soma med eggs florentine, yoghurt med masser af frisk frugt og müsli samt cappucino i spandevis - det er nærved en weekend-tradition. Så var vi ligesom godt i gang Vi havde oprindeligt planlagt at starte ud med 5 dages trekkingtur i bjergene nord for Kathmandu, men da netop denne fredag var "Shivrati" (en årlig festival for guden Shiva) var al bustraffik indstillet, og vi måtte dermed vente til lørdag med at komme afsted.

I stedet blesuttede vi os således for at se nærmere på fænomenet Shivrati. Vi var blevet advaret på forhånd af en af pigerne på kontoret, om at dette kunne være en ret vild oplevelse. Det var tydeligt at fornemme og se i hele Kathmandu at det var en festdag. Der var sang og bål ved templerne, børnene legede i gaderne og indkrævede småmønter for at lade forbipasserende forbi, og alle var klædt i fint og farverigt tøj. Som vi nærmede os Pashupatinath tempelkomplekset, der skulle være knudepunkt for festivalen, kunne vi ligeledes se hvordan det strømmede til med mennesker. Vores taxa måtte stoppe da vejene omkring templet var afspærret, og vi gik således blandt den enorme menneskemængde det sidste stykke. Det var helt vildt så mange mennesker der var mødt op for at fejre og tilbede Shiva, og som stod i kilometer lange køer for at blive velsignet. Vi fik (med de fordele det har sig at være europæisk turist i Nepal) lov til at springe køen over, og blev lukket ind på tempelområdet. Her var et mylder af mennesker, og et asen og masen uden lige. Orange scene på Roskilde festival er ingenting i sammenligning! Overalt sås de orangeklædte barfodede hellige mænd, der var vandret til Kathmandu primært fra Indien. Disse fejrede og tilbad Shiva med afbrænding af små bål, ofring af alverdens sager og ikke mindst rygning af store mængder hash, for at udvide deres sind og tilbede Shiva. Det var et ret spektakulært og lidt mystisk syn!

Pahupatinath er et helligt tempelområdet, hvor der ved flodbredden foretages begravelsesritualer med kremering på bål. Da Shiva i hinduismen er gud for både ødelæggelse og død samt genopbygning, var der mange ligafbrændinger denne hellige dag. Vi fik således set og oplevet en meget anderledes måde at sige farvel og sende sine kære godt videre. Det virkede til at menneskene omkring os i virkeligheden havde et meget naturligt og afklaret forhold til døden. Ingen tvivl om at det er et meget særligt og stemningsfuldt sted, der har en meget stor religiøs betydning for nepaleserne.

Efter et par timer med intense oplevelser med Shivrati festival, fik vi fanget en taxa og begav os mod Boddhanath - en stor buddhistisk stupa. Her var anderledes fredfyldt og et dejligt solfyldt pusterum efter den hektiske formiddag. Stupaen var et utroligt smukt syn i sig selv, med alle de mangefarvede bedeflag der vejrede i vinden, og de tibetanske munke der gik omkring denne var ligeledes en oplevelse. Omkring stupaen lå massevis af små hyggelige caféer, resturanter og souvenirbutikker med alverdens tibetansk-buddhistisk tilbehør. Stemningen var afdæmpet og rolig, og stod i ret stor kontrast til formiddagens oplevelser. Der hørtes duers kurren og munkenes messen, og sælgernes "Namaste" hver gang en turist lod blikket hvile et par sekunder på en souvenir. Vejret var forrygende og vi blev et par hyggelige timer i området, inden vi trætte og mætte af mange forskellige indtryk begav os hjem i lejligheden.

Her pakkede vi de sidste fornødenheder i rygsækken og gik efter en hurtig omgang aftensmad tidligt i seng, så vi kunne være friske og veludhvilede da vækkeuret var sat til 05.00 hvorefter den stod på vandretur.

Natten ifm med Shivrati viste sig dog at være knap så fredfyldt som ellers. Hinduerne tænder bål ved templerne, og danser, tilbeder og messer omkring bålet natten lang, samtidig med at de ofre ting til Shiva. Bålene har efter sigende til formål at holde guden varm. Idet vi boede meget tæt på et tempel, var natten da også præget af et utal af mærkeligt ritualer og lyde, rimeligt uhyggeligt midt i den mørke nat .. Trine sørgede dog for at få sin skønhedssøvn, imens Matilde lå vågen og lyttede til al spektaklet uden døre. Heldigvis lykkedes det at få en smule søvn, så vi næste morgen var friske og frejdige til endnu flere nepalesiske oplevelser ..