Ugen startede ud mandag D. 13/2 med videre arbejde på vores eget undervisningsmateriale, samt med at forberede os til tirsdag, hvor vi skulle ud at undervise en gruppe lokale kvinder. Disse var primært kvinder fra et bjergområde der hedder "Nubri-Valley", mange af dem er i Kathmandu for vinteren, og rejser så snart tilbage hjem til bjergene. Sonam havde arrangeret denne undervisning, og inviteret kvinderne. Vi forberedte materiale til at undervise omkring reproduktiv sundhed generelt, graviditet og fosterudvikling, menopause, prævention, ernæring osv. Det var sjovt, men også udfordrende at forsøge at forberede sig på, hvad der mon kunne være mest interessant og relevant for dem at høre, og ikke mindst hvor lang tid det mon ville tage inklusiv oversættelse.
Tirsdag eftermiddag tog vi ud til et af organisationens børnehjem, hvor undervisningen skulle afholdes. Vi havde selskab af Sarah, der er amerikansk lærer, og bor og arbejder på en skole i bjergene. Vi blev mødt af Sonam og en masse af pigerne, som hun bor sammen med, der var friske på lidt undervisning. Efterhånden kom flere og flere kvinder til, unge som gamle og nogle med små børn. Selve undervisningen gik super fint! Sonam agerede tolk for os, og kunne med sin viden (både kulturelt og sundhedsfagligt) uddybe og tilføje til meget af hvad vi sagde. Kvinderne lyttede interesseret, og især delen omkring fosterudvikling, hvor vi gjorde brug af modeller af fostre i forskellige graviditetsuger, var de meget optaget af. Det var tydeligt at se på deres ansigter, og fornemme på deres spørgsmål, at for nogle af disse kvinder var dette fuldstændig ny viden omkring deres egen krop. Det var meget berigende at se alle deres reaktioner: forundring, overraskelse, blufærdighed, latter, alvorlighed. På trods af vi ikke forstod deres kommentarer før de var oversat, var det fascinerende hvor meget udtryk, mimik og kropssprog kan fortælle.
Matilde havde de sidste par dage været noget ramt af forkølelse, snot, ondt i halsen osv. Hvilket nu udviklede sig med feber 😔 Onsdag var hun således begravet under dynen med the, Panodil og sit gode Yak-okse-tørklæde! Imens tog Trine ind til Kathmandu i forsøg på at finde en pjece fra den Nepalesiske regering omkring pubertet, vi kunne bruge i vores materiale. Dette viste sig dog at være meget lettere sagt end gjort. Efter et par timers søgen hos diverse bogbutikker og forlag, var der stadig intet held. Sidste stop blev således at forsøge at møde op hos "Ministry of Health - National Health Education, Information & Communication Centre". Her løb jeg heldigvis ind i en venlig dame - Dr. Rashmina - der tog mig med rundt, oversatte og fik mig i kontakt med de rigtige folk, hvorefter jeg til sidst fandt ud af at ingen i dette ministerium (der stod som udgiver af førnævnte pjece), havde set eller hørt om en sådan... Jeg endte dog efter 1 times frem og tilbage, bureaukrati og udfyldning af formularer, med at komme derfra med 3 sæt pjecer på Nepalesisk om emner vedr. Pubertet. Så er det bare godt at vide, hvad der mon står i dem... 😂🙈 Det er der heldigvis folk der kan hjælpe os med, og måske det kan bruges 😉
Torsdag var Matilde heldigvis i bedring, men nu blev det så Trines tur til at være sengeliggende med en solid omgang madforgiftning... puha, skønt. Matilde fik arbejdet en masse videre på vores materiale, og fredag eftermiddag gik det heldigvis mod levesiden igen med Trine. Fredag brugte vi dagen på at pakke små "WASH bags", poser med sæber, klude, shampoo, tandbørste, tandpasta og negleklipper, der bruges i forbindelse med organisationens undervisning omkring sanitet og personlig hygiejne. Efter at have deltaget i en undervisningen, får deltagerne således en lille gave med hjem 😊, måske særligt for at sikre sig, at de rent faktisk har mulighed for at gøre brug af den undervisning de netop har fået i hygiejne mv.
Fredag aften forløb stille og roligt, med lidt pizza til aften og netflix-hygge på værelset.
Der pakkes poser til den store guldmedalje!
Fredag aften forløb stille og roligt, med lidt pizza til aften og netflix-hygge på værelset.
Lørdag morgen besluttede vi os for at fange en bus til Dhulikhel, en by et par timers kørsel fra Kathmandu. Her skulle der være god udsigt og smuk natur, foruden et lækkert resort - lige hvad vi trængte til ovenpå en uge præget af sygdom. Frisk luft og forkælelse, ikke dårligt! Vi fandt resortet uden problem, og blev mødt af solskin, masser af blomster og bløde terrassemøbler. Slet ikke så dårligt et sted at nyde en cappuccino og en cola!
Efter check in på et dejligt værelse med panoramaudsigt til skov og bjerge, begav vi os på en lille gåtur rundt i byen. På trods af den smukke og fredfyldte natur rundt om, var her lige så støvet, lugtende, beskidt, trafikeret osv. som vi efterhånden er blevet vandt til fra Kathmandu. Vi gik forbi byens hospital, hvor vi havde hørt de skulle have en rigtigt fin fødegang. I vandrestøvler og friluftstøj, spurgte vi pænt om vej til fødeafdelingen. Her fandt vi en sygeplejerske, der bød os indenfor og tilbød at vise os rundt. Det er helt utroligt, hvor nemt det har været for os, at få lov til at observere og få indblik i forholdende på de nepalesiske hospitaler, når vi præsenterer os som "Danish midwife students". Vi fik her set fødegangen, og de klart mest fornemme fysiske forhold vi indtil videre har set, både ifht. bygninger, hygiejne standard og udstyr. En rigtigt fin oplevelse at få med!
Herefter stod dagen på masser af solid afslapning - frokost i resortets restaurant, læsning på vores balkon og en omgang massage i deres spa-afdeling. Ikke så tosset til at lade op og komme til kræfter igen. Aftenen bød på kortspil og en lokal øl ved et stort ildsted i restauranten.
Søndag morgen stod vi tidligt op, forsynede os fra morgenbuffeten, og var så klar til at tjekke ud og begynde en dags-tur mod Namo Buddha stupaen, en hellig buddhistisk pilgrimsdestination. Vandreturen startede med 30 min. gang på trapper stejlt opad. På toppen var udsigten dog forrygende, trods lidt diset vejr.
Herefter gik vi de næste par timer op og ned ad grusveje og små stier, gennem det bjergrige landskab. Vi passerede flere små landsbyer, og kunne her se det lokale liv udfolde sig. Det var tydeligt at de nepalesere der lever her, lever et liv baseret på landbrug og selvforsyning - meget anderledes end hvad vi møder i Kathmandu. Vi blev alle steder mødt af et smilende "Namaste" og en guidende finger, pegende mod Namo Buddha.
Ved middagstid nåede vi målet. En fin stupa omringet af tibetanske bedeflag. Ikke så prangende som noget af det vi har oplevet i Kathmandu, men alligevel charmerende og med en god udsigt. Stupaen var også tydeligt af stor religiøs betydning for de tibetanske buddhister, her var mange munke samlet for at gå rundt om stupaen. Efter en kold cola og et par mandariner fortsatte vi vandreturen mod byen Panauti, hvor vi kunne fange en bus hjemad.
Efter et par timer gennem rismarker og mandarinplantager nåede vi sikkert frem - kæmpe sejr for vores evne til at finde vej i det nepalesiske! (på vejen overhalede vi endda to piger OG deres guide, vi havde mødt tidligere på dagen - vi var godt tilfredse 😜).
Efter check in på et dejligt værelse med panoramaudsigt til skov og bjerge, begav vi os på en lille gåtur rundt i byen. På trods af den smukke og fredfyldte natur rundt om, var her lige så støvet, lugtende, beskidt, trafikeret osv. som vi efterhånden er blevet vandt til fra Kathmandu. Vi gik forbi byens hospital, hvor vi havde hørt de skulle have en rigtigt fin fødegang. I vandrestøvler og friluftstøj, spurgte vi pænt om vej til fødeafdelingen. Her fandt vi en sygeplejerske, der bød os indenfor og tilbød at vise os rundt. Det er helt utroligt, hvor nemt det har været for os, at få lov til at observere og få indblik i forholdende på de nepalesiske hospitaler, når vi præsenterer os som "Danish midwife students". Vi fik her set fødegangen, og de klart mest fornemme fysiske forhold vi indtil videre har set, både ifht. bygninger, hygiejne standard og udstyr. En rigtigt fin oplevelse at få med!
Herefter stod dagen på masser af solid afslapning - frokost i resortets restaurant, læsning på vores balkon og en omgang massage i deres spa-afdeling. Ikke så tosset til at lade op og komme til kræfter igen. Aftenen bød på kortspil og en lokal øl ved et stort ildsted i restauranten.
Søndag morgen stod vi tidligt op, forsynede os fra morgenbuffeten, og var så klar til at tjekke ud og begynde en dags-tur mod Namo Buddha stupaen, en hellig buddhistisk pilgrimsdestination. Vandreturen startede med 30 min. gang på trapper stejlt opad. På toppen var udsigten dog forrygende, trods lidt diset vejr.
Herefter gik vi de næste par timer op og ned ad grusveje og små stier, gennem det bjergrige landskab. Vi passerede flere små landsbyer, og kunne her se det lokale liv udfolde sig. Det var tydeligt at de nepalesere der lever her, lever et liv baseret på landbrug og selvforsyning - meget anderledes end hvad vi møder i Kathmandu. Vi blev alle steder mødt af et smilende "Namaste" og en guidende finger, pegende mod Namo Buddha.
På vores vej, blev vi fulgt af en lille hund. Hvor den kom fra, er vi ikke helt klar over (måske blot en af de hundredvis af gadehunde, der findes her i Nepal). Hunden fulgte os troligt en god del af vejen, og sørgede for, at vi fandt det rette vej .. det virkede i hvert fald sådan 😅
Ved middagstid nåede vi målet. En fin stupa omringet af tibetanske bedeflag. Ikke så prangende som noget af det vi har oplevet i Kathmandu, men alligevel charmerende og med en god udsigt. Stupaen var også tydeligt af stor religiøs betydning for de tibetanske buddhister, her var mange munke samlet for at gå rundt om stupaen. Efter en kold cola og et par mandariner fortsatte vi vandreturen mod byen Panauti, hvor vi kunne fange en bus hjemad.
Efter et par timer gennem rismarker og mandarinplantager nåede vi sikkert frem - kæmpe sejr for vores evne til at finde vej i det nepalesiske! (på vejen overhalede vi endda to piger OG deres guide, vi havde mødt tidligere på dagen - vi var godt tilfredse 😜).
Nu venter sidste uge i Kathmandu, før vi på fredag begiver os videre på vores rejse rundt i Nepal ☺️
