Onsdag ringede vækkeuret tidligt, og vi satte kursen mod Chitwan national park, der ligger i Terai (den del af Nepal, der grænser op imod Indien). Det tidligere omtalte, lidt skumle hotel havde en enkelt fordel - udover det varme bad - nemlig at det lå utrolig tæt på, hvor vi skulle med bussen fra. Derved skulle det ikke være noget problem at komme med den bus, som vi havde reserveret billetter til (troede vi). Efter at have tjekket ud fra hotellet, fandt vi hurtigt ned til den vej, hvor der holdt turistbusser i lange baner. Vi blev mange gange spurgt om, hvor vi skulle hen, og vist hen til to busser, der begge gik imod Chitwan. Efter lidt tid, fandt vi en mand, der hjalp os ind i bussen og fik læsset vores backpacks ombord efter at have set vores billetter. Det viste sig dog, ikke at være den bus, som vi havde reserveret billetter til. Men da vores backpacks nu lå nederst i deres bagagerum, og manden allerede havde godtaget vores billet, fik vi lov til at blive ombord .. der var dog lige den lille krølle, at vi ikke kunne sidde på de almindelige sæder. Næh nej! vi skulle da vises helt op foran og sidde i kabinen oppe foran sammen med chaufføren, lige ved siden af forruden og på mindre komfortable sæder (ifl. busfolkene, var dette en upgrade - vi var ikke helt enige). Ja ja, sådan en lille ting, kunne da ikke slå os ud. Busturen var som sædvanlig en noget skræmmende affære - specielt, når alt kunne ses fra første parket og lige ud af forruden! 😓. Turen gik dog ned igennem det nepalesiske, der var den flottede udsigt, og vi mødte en sød pige fra Chile, som vi hurtigt faldt i snak med. Desuden var buschaufføren også vældigt snakkesaglig, og guidede os igennem de forskellige områder, vi kørte forbi. Derudover var han særligt glad for Trine, som han flere gange spurgte om hun havde en kæreste, var gift etc. da Trine jo har søde Nicklas derhjemme, rykkede han videre til Matilde - og da hun jo også har søde Kasper, jamen så ville han da gerne høre, om ikke vi havde nogle søstre eller veninder, som han kunne gifte sig med .. Han var ganske sød, men gav ikke op så let! Trine fik komplimenter i spandevis og endda tilføjet som hans ven på facebook! (det er en meget stor ting for nepaleserne). I længden blev det dog lidt for meget af det gode, og da der blev plads udenfor kabinen, rykkede vi pænt ud på de almindelige sæder (og væk fra al chaufførens plapren). Men frem til Chitwan det nåede vi! Efter godt 8 timers bustur ramte bussen Sauhara.
Sauhara er den by, hvor langt de fleste turister bor, når de besøger Chitwan. Da vi kom ud af bussen ramte varmen os hurtigt, sikke et vejr! der var solskin og dejlig varmt, og ret fugtigt, men nøj, hvor var det dejligt med lidt sol og varme! Det var tydeligt, at vi var kommet til en anden del af Nepal, her var varmt og tørt, ingen bjerge, tvært imod var der helt fladt, og dejligt frit for os, biler og larm.
Elefant på hovedgaden i Sauhara
Da vi ikke havde booket et hotel på forhånd, begav vi os afsted i søgen efter et dejligt hotel. Det viste sig at være lettere sagt end gjort, selvom der var mange imponerende resorts og hoteller rundt omkring, var en stor del af dem ganske faldefærdige og ikke vedligeholdt, ligesom der var rimelig beskidt. Efter en længere søgen og prutten om prisen på diverse steder, fandt vi dog en skønt hotel, hotel westwood, der lå på den store vej i Sauhara. Hotellet viste sig at være et virkelig lækkert sted, der var dejlig rent, lækre værelser og den fineste have, fyldt med blomster og springvand. Desuden var hotellets personale meget glade for at få besøg at sådan nogle søde danske piger, og de var så søde og hjælpsomme! Efter at have tjekket ind på hotellet, begav vi os ud for at udforske Sauhara lidt nærmere. Det viste sig at være rimelig let, selve byen beståer nemlig kun af en enkelt vej, der går parallelt med Rapti floden. Vejen er fyldt med restauranter, caféer, barer, souvenir shops, hoteller i spandevis og selvfølgelig turistbureauer, der udbyder diverse safarier og jungle oplevelser. På den modsatte side af floden, ligger Chitwan nationalpark, der er fredet område, og som man kun må besøge i følge med guides. Gaderne var anderledes rolige, end hvad vi havde været vant til i Kathmandu, her kom kun få biler og rickshaws, til gengæld vrimlede det med hestevogne og nå ja .. elefanter! Selvom vi i starten gjorde rimelig store øjne, blev vi ret hurtigt vant til at se mahouter komme ridende igennem byen på deres elefanter, når elefanterne skulle bades, i parken for at græsse eller havde fri fra deres tjans ifm. safaris. Den afslappede stemning og de hyggelige caféer og restauranter, var lige hvad vi trængte til! Vi spiste dejlig mad og nød solen og varmen, og ikke mindst lidt afslapning og ferietid 😀😀.
Torsdag havde vi booket elefantsafari om morgenen. Vi blev kørt ud til elefanterne, af den sødeste guide fra hotellet. Allerede på vejen derud, stoppede bilen flere gange og han viste og pegede på diverse dyr; påfugle, aber, hjorte osv. Det timede jo virkelig godt! Vi blev hurtigt sat op i kurven på elefantryg, og afsted gik det så imod junglen og halvanden times safari. Sikke en oplevelse! Lydende og livet i junglen var fantastisk! Elefanten camouflerede menneskelugten, hvilket betød, at dyrene kun opdagede elefanten og ikke var spor bange, og de var virkelig tæt på! Junglen vrimlede med liv alle vegne. Vi så et utal af forskellige hjorte, aber, krokodiller og fugle. Desuden var der fyldt med de flotteste silk-cotton trees, der bærer kæmpe store røde blomster. Vi stiftede hurtigt bekendtskab med, hvordan der sidder aber i træerne, der kastede blomster ned på jorden, som hjortene så kunne spise. Vi fik set spandevis af aber, forskellige typer hjorte og fugle, og vi var virkelig imponerede. Efter halvanden time på elefantryg kom vi tilbage til stedet, hvor turen var begyndt - og der ventede den søde guide fra hotellet selvfølgelig på os!
Elefanter på stribe ..
En sød elefant, der poser til ære for os :-)
Spottet deers
Abe i silk-cotton tree
Krokodiller ved bredden af Rapti floden
Endnu en lille monkey
Trine nød godt af et "lille" elefantbad i floden ..
Bagefter tog vi tilbage til hotellet og fik et tiltrængt bad, der hjalp lidt på elefant lugten. Eftermiddagen brugte vi på at solbade i hotellets dejlige have, og aftenen blev brugt på at se solnedgang over Rapti floden og spise dejlig mad. Da vi desværre ikke havde set næsehorn på vores safari, besluttede vi os desuden for, at booke endnu en safari til næste dag, denne gang i en jeep. Jeep safarien var en halv dag og kom således noget dybere ind i junglen, hvorfor der skulle være bedre mulighed for at spotte næsehorn og andre vilde dyr 😃
Haverne og caféerne overalt i Sauhara var fyldt med fine blomster ..
Solnedgang over Rapti floden
Fredag morgen nød vi lækker morgenmad og sightseede lidt rundt i byen, shoppede souvenirs og slappede af, inden klokken blev et, hvor vi endnu engang satte kurs imod junglen. Igen var det den søde guide fra hotellet, der fulgte og kørte os, og til vores overraskelse, viste det sig, også at være ham, der skulle være guide på jeepsafarien! Fedt, tænkte vi. Han sørgede selvfølgelig for, at vi fik de bedste pladser i bilen, hvor der var størst mulighed for at se dyr. Inden vi kunne komme ombord på jeepen, skulle vi dog lige krydse floden. Dette gjorde vi i de fineste kanoer, lavet af træet fra de før omtalte silk-cotton trees. Det var lidt af en oplevelse, da kanoerne var temmelig små, og der lå ganske mange krokodiller og solede på flodbredden. Heldigvis nåede vi dog sikker i land og kom ombord på jeepen, og afsted gik det så! Jeepsafarien var anderledes, støvende og larmede end elefantsafarien, og langt fra lige så autentisk. Til gengæld fik vi dog set et utal af dyr: aber, påfugle i spandevis, forskellige hjorte, krokodiller og nå ja NÆSEHORN og læbebjørne. Det var en rimelig vild oplevelse, og selvom dyrene ikke kom helt så tæt på som dagen forinden, så var der alligevel rig mulighed for at spotte dyr og særligt om eftermiddagen, blev det tydeligt, hvordan junglen vrimlede med liv. Guiden fra hotellet sørgede for at vi fik øje på dyrene aller først, og spurgte særligt meget ind til, om vi nu også kunne se dem og havde fået taget billeder - ikke dårligt med lidt særbehandling 😄.
Rapti floden med udsigt over nationalparken
Silk-cotton tree med aber
Teramit bo
Gekko højt i et træ
Silke aber
Næsehorn med en påfugl foran
Næsehorn
Læbebjørn (slothbear)
Om aftenen besluttede vi os for at kigge nærmere på Sauharas natteliv. Byen var nemlig tydeligt langt mere turistpræget og backpacker agtig, end alle de steder vi tidligere har besøgt, og der lå masser af barer alle steder. Imidlertid fik vi dog uventet besøg på vores værelse .. op ad væggen kravlede pludseligt en rimelig stor øgle af en art. Vi blev sådan rimeligt forskrækkede, og vidste ærligt talt ikke lige, hvad pokker vi skulle gøre ved den - den var ret stor, og skræmmende tæt på vores seng. Så det endte med, at Trine løb ned i receptionen og hentede hjælp. Mændene i receptionen havde dog lidt svært ved at forstå, hvad problemet egentlig var. Efter lidt tid, gik det dog op for dem .. "ohh, so you are scared of it?!", og det måtte vi jo sige ja til. Så op på værelset kom to mænd stærk, for at redde os fra øglen - der selvfølgelig var forsvundet i mellemtiden. Årh altså, de kære mænd fik sig vidst et rimelig godt grin 😆.
Det viste sig dog, at det der med at gå ud, ikke rigtigt var noget man gjorde i Sauhara. Så i stedet endte vi på en café (hvor vi aftenen forinden havde spist dejlig mad, og var faldet i snak med ejeren). Selvom vi var de eneste på caféen, holdt han glædeligt åbent for os, og vi fik snakket en masse med personalet og drukket et par lækre cocktails. Det viste sig desuden, at grunden til Sauhara ikke lige et det store gå-i-byen sted det er, at gaderne vrimler med vilde dyr om natten bl.a. næsehorn, der jo som bekendt kan være rimeligt farlige - nå ja, det havde vi jo ikke lige tænkt på 😅..
Lørdag var det tid til at sige farvel og tak til Chitwan. Den søde guide fra hotellet, sørgede selvfølgelig for at vi kom godt ombord på bussen, der satte kursen imod sidste stop på turen: Pokhara.
Det må være nok for denne gang! I må vente med at høre nærmere om Pokhara til næste update.
- Trine og Matilde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar