Sidste uge i Kathmandu, Shivrati og Boddhanath

Bedre sent end aldrig... Her kommer et lille indblik i, hvad vi har lavet i vores sidste uge i Kathmandu - og sidste uge i praktik.

Mandag den 20/2 og tirsdag den 21/2 arbejdede vi videre med at færdiggøre vores undervisningsmateriale om pubertet. Vi gav os bl.a. I kast med at tegne illustrationer til materialet, så de kreative egenskaber kom lidt på prøve Alt blev desuden gennemlæst og rettet til, før det onsdag skulle stå sin første prøve.

Onsdag var vi således klar til at afprøve materialet på en gruppe af organisationens medarbejdere (2 amerikanske lærere samt en gruppe unge nepalesere), der arbejder på en af organisationens skoler i Nubri Valley, et yderliggende bjergområde i Himalaya. Det var fedt at få lov til at se hvordan de mange forskellige overvejelser vi havde gjort os undervejs, egentligt fungerede i praksis. Ligeledes var det en god mulighed for os for at præsentere materialet, for nogle af de mennesker der kommer til at skulle benytte det i fremtiden, samt dele vores tanker bag osv. Vi fik endvidere utroligt megen brugbar feedback og respons. Nogle emner viste sig at være mindre relevante end vi havde forestillet os, noget måtte uddybes og forklares en del, osv.

Onsdag aften stod den på afskeds-middag med Maja, hvor vi hyggede og var ude at spise lækker indisk mad. Til lejligheden var vores nye skræddersyede nepalesiske festtøj blevet færdigt, så det måtte vi naturligvis lufte! Vi tror mange af de lokale fik et godt grin (de fleste så hvert fald lidt forundrede ud) - men vi fik ligeledes mange komplimenter! . Helt tydeligt, at nepaleserne foretrækker det farverige tøj fremfor det skandinaviske sorte look ..

Vi brugte torsdag, vores sidste dag på kontoreret, til at få tilrettet materialet efter teamets kommentarer, og finpudset det sidste. Vi endte med at være ret så stolte af det færdige produkt Nu er der bare tilbage at håbe, det kan blive brugt hos organisationen i deres arbejde med at fremme sundhed hos befolkningen i Himalaya.

Efter afsked med kontoret og med Maja, forsøgte vi os med en tur i biffen. Her gik en lokal produceret film kaldet "silent candle" om livet i en lille landsby i bjergene - heldigvis havde den engelske undertekster Med masser af cola og popcorn blev det en rigtigt fin oplevelse at få med! Aftenen stod på hygge på en spansk tapas restaurant, hvor vi fik masser af dejlige retter. Bl.a. fik vi serveret en miniature oksebøf - som i: Et stykke grillet kød på en tallerken med en lille dusk purløg på toppen - men det var nu meget godt, når man efter en måneds tid i de hellige køers land ikke har set skyggen af en rød bøf . Ejeren af restauranten var meget glad for at få europæisk besøg og sørgede for lidt ekstra forkælelse og souvenirs til os. Samt lidt lokale fifs til vores rundrejse i landet.

Fredag skulle alt fast personale hos organisationen på retreat, hvorfor vi havde fri og vores "ferietid" i Nepal kunne dermed begynde. Vi startede ud med lækker morgenmad på Café Soma med eggs florentine, yoghurt med masser af frisk frugt og müsli samt cappucino i spandevis - det er nærved en weekend-tradition. Så var vi ligesom godt i gang Vi havde oprindeligt planlagt at starte ud med 5 dages trekkingtur i bjergene nord for Kathmandu, men da netop denne fredag var "Shivrati" (en årlig festival for guden Shiva) var al bustraffik indstillet, og vi måtte dermed vente til lørdag med at komme afsted.

I stedet blesuttede vi os således for at se nærmere på fænomenet Shivrati. Vi var blevet advaret på forhånd af en af pigerne på kontoret, om at dette kunne være en ret vild oplevelse. Det var tydeligt at fornemme og se i hele Kathmandu at det var en festdag. Der var sang og bål ved templerne, børnene legede i gaderne og indkrævede småmønter for at lade forbipasserende forbi, og alle var klædt i fint og farverigt tøj. Som vi nærmede os Pashupatinath tempelkomplekset, der skulle være knudepunkt for festivalen, kunne vi ligeledes se hvordan det strømmede til med mennesker. Vores taxa måtte stoppe da vejene omkring templet var afspærret, og vi gik således blandt den enorme menneskemængde det sidste stykke. Det var helt vildt så mange mennesker der var mødt op for at fejre og tilbede Shiva, og som stod i kilometer lange køer for at blive velsignet. Vi fik (med de fordele det har sig at være europæisk turist i Nepal) lov til at springe køen over, og blev lukket ind på tempelområdet. Her var et mylder af mennesker, og et asen og masen uden lige. Orange scene på Roskilde festival er ingenting i sammenligning! Overalt sås de orangeklædte barfodede hellige mænd, der var vandret til Kathmandu primært fra Indien. Disse fejrede og tilbad Shiva med afbrænding af små bål, ofring af alverdens sager og ikke mindst rygning af store mængder hash, for at udvide deres sind og tilbede Shiva. Det var et ret spektakulært og lidt mystisk syn!

Pahupatinath er et helligt tempelområdet, hvor der ved flodbredden foretages begravelsesritualer med kremering på bål. Da Shiva i hinduismen er gud for både ødelæggelse og død samt genopbygning, var der mange ligafbrændinger denne hellige dag. Vi fik således set og oplevet en meget anderledes måde at sige farvel og sende sine kære godt videre. Det virkede til at menneskene omkring os i virkeligheden havde et meget naturligt og afklaret forhold til døden. Ingen tvivl om at det er et meget særligt og stemningsfuldt sted, der har en meget stor religiøs betydning for nepaleserne.

Efter et par timer med intense oplevelser med Shivrati festival, fik vi fanget en taxa og begav os mod Boddhanath - en stor buddhistisk stupa. Her var anderledes fredfyldt og et dejligt solfyldt pusterum efter den hektiske formiddag. Stupaen var et utroligt smukt syn i sig selv, med alle de mangefarvede bedeflag der vejrede i vinden, og de tibetanske munke der gik omkring denne var ligeledes en oplevelse. Omkring stupaen lå massevis af små hyggelige caféer, resturanter og souvenirbutikker med alverdens tibetansk-buddhistisk tilbehør. Stemningen var afdæmpet og rolig, og stod i ret stor kontrast til formiddagens oplevelser. Der hørtes duers kurren og munkenes messen, og sælgernes "Namaste" hver gang en turist lod blikket hvile et par sekunder på en souvenir. Vejret var forrygende og vi blev et par hyggelige timer i området, inden vi trætte og mætte af mange forskellige indtryk begav os hjem i lejligheden.

Her pakkede vi de sidste fornødenheder i rygsækken og gik efter en hurtig omgang aftensmad tidligt i seng, så vi kunne være friske og veludhvilede da vækkeuret var sat til 05.00 hvorefter den stod på vandretur.

Natten ifm med Shivrati viste sig dog at være knap så fredfyldt som ellers. Hinduerne tænder bål ved templerne, og danser, tilbeder og messer omkring bålet natten lang, samtidig med at de ofre ting til Shiva. Bålene har efter sigende til formål at holde guden varm. Idet vi boede meget tæt på et tempel, var natten da også præget af et utal af mærkeligt ritualer og lyde, rimeligt uhyggeligt midt i den mørke nat .. Trine sørgede dog for at få sin skønhedssøvn, imens Matilde lå vågen og lyttede til al spektaklet uden døre. Heldigvis lykkedes det at få en smule søvn, så vi næste morgen var friske og frejdige til endnu flere nepalesiske oplevelser ..